Udtalelse

Udtalelse fra en stressrådgivning

 

Jeg kontaktede Kirsten, da jeg blev sygemeldt med stress. Jeg havde egentlig en forventning om, at jeg ikke behøvede hjælp til at komme igennem min stress, da jeg har et godt indblik i, hvad stress er, og at man skal have styr på sine værdier.

 

Min familie syntes nu alligevel, at det ikke kunne skade at få en enkelt snak med Kirsten. Så kunne hun og jeg aftale, hvor meget mere der var behov for.

 

Allerede ved vores første møde kunne jeg mærke, hvor mange tanker jeg fik sat ord på. Kirstens spørgsmål satte gang i tankerne, og der dukkede uventede svar op på tidligere undren og spørgsmål.

 

Jeg blev også opmærksom på, at man ikke kan helbrede/hjælpe sig selv.

 

Kirstens gode råd om at passe på mig selv - og hvordan jeg kunne gøre det - hjalp mig meget til at slappe af med min tilstand og give mig tid til at komme igennem den.

 

Kirsten har været rigtig god til at klargøre, hvad stress er, og hvad der er på spil. Hun er kommet med eksempler på, hvordan jeg kan passe på mig selv under sygdomsforløbet og i opstartsfasen af arbejdet.

 

Jeg har lært, at stress er individuelt og værdibetinget. Lært at sige til og fra og ikke love mere, end jeg kan holde. Blevet opmærksom på de ting, jeg kan og er god til.

 

Tusind tak for din store hjælp, Kirsten.

 

- Pia Strømsted Pedersen

 

 

Copyright © KirstenElmer.dk